torsdag den 19. juni 2008

Ting # 17


Google Maps er jo bare perfekt. Et virkeligt godt redskab. Både når det gælder arbejde og til privat brug. Jeg fandt min lille hytte via satellitfoto. Selv mine solvogne kunne man se, dog uden mig. Men det kan man snart, for 3 ugers ferie er lige ved døren :-). GOD SOMMERFERIE til alle skal det fra mig lyde, jeg håber I vil den nyde....

torsdag den 12. juni 2008

Ting # 16

Podcast - stedet med de mange muligheder. Jeg kendte ikke "De sorte spejdere" og må nok konstatere, at det ikke er min smag. Det er ganske smart, at man har mulighed for at abonnere og lytte til podcasts, uafhængig af tid og sted. Det er nemt at få dem overført til Google-læseren, men ikke at overføre dem til min Mp.3 afspiller - "Windows Media Player kan ikke afspille filen". :-)...

tirsdag den 3. juni 2008

Ting # 15

Last.fm er stedet med de mange muligheder.Last.fm er lidt forvirrende i starten.
Jeg søgte på dansk pop og fik flere muligheder. Lars Lilholt, Big Fat Snake, TV2, Danser med drenge m.m. Det der var lidt underligt var, at teksten på de nævnte var på engelsk, hvor i mod teksten til Tøsedrengene var på dansk. Hvordan kan det forekomme? Jeg prøvede på at finde flere tekster på dansk, men uden held.....
De mange videoer fra You Tube er ren guf. :-) Under fanebladet "Events" (begivenheder) prøvede jeg at skrive Maribo - og fik så Næstved, hvor der er Grøn Koncert d. 26.07.08, hvis det kan friste...Vedr. overførsel af "radiokanal" til min blok, det fungerer ikke...Når jeg overfører til min blok, vises den på mit skrivebord - AK.
Jeg vil ikke bruge Last.fm. så meget i min fritid, men det er da rart at vide, at den er der.:-)